Klik for at downloade publikationen som PDF


For at se denne iPaper løsning, kræves Adobe Flash Player og din browser skal understøtte JAVA scripts
Klik her for at hente den nyeste Flash Player

iPaper - Side 1

VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk Notat vedr. kulturværdier og deres bevaring på og omkring Viborg Golfbane. Viborg Golfbane er placeret i et område med mange væsentlige kulturværdier, hvoraf nogle er umiddelbart synlige for enhver golfspiller eller gæst på banerne, mens andre ligger godt gemt under golfbanen. Kulturværdierne på selve golfbanen omfatter primært fortidsminder, mens kulturværdierne i lokalområdet omkring golfbanen både omfatter fortidsminder og nyere tids kulturlevn. Se bilag 1. Praktisk taget hele golfbanen er placeret i den sydlige del af et område, der af Kulturarvsstyrelsen er udpeget som et ”Kulturarvsareal”. Det skyldes, at Kulturministeriet har vurderet, at området rummer mange velbevarede kulturværdier med et usædvanligt potentiale for viden om forhistorien. Det indebærer, at man ved anlægsarbejder bør udvise særligt hensyn for ikke at ødelægge både ukendte og kendte kulturværdier. Dato: 9. marts 2009 Sagsnr.: 2009/13335 Sagsbehandler: emm Direkte tlf.: 87 87 38 06 Direkte e-mail: emm@viborg.dk De kendte forhistoriske kulturværdier på Viborg Golfbane. Viborg Golfbane dækker i 2009 ca. 0,9 km2. Inden for og tæt på dette areal, er det væsentligt at pege på tre områder, hvor der er gjort væsentlige fund og hvor der i vidt omfang stadig er bevaret mange spor efter fortidsminder (bilag 1). Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. I Broddenbjerg Mose lige nordvest for klubhuset er fundet den internationalt kendte Broddenbjergmand samt nogle mindre kendte, flotte bronzegenstande (bilag 2 og 3). Broddenbjergmanden har stået oprejst ude i mosen og man kan forestille sig, at der er foretaget en række offerhandlinger og andre ritualer ved foden af ’guden’. Rundt om Mosegården er der fundet adskillige stenlægninger fra samme tid. De knytter sig givetvis til aktiviteterne i og ved moserne omkring klubhuset. Vigtigt er det også, at der på højdedraget mod sydøst – Sønderhede Nord - er fundet spor efter et mindst 180m langt bælte med såkaldte ’jordovne’, dvs. gruber, hvori der formodentlig har været lavet mad. Der kan meget vel have ligget betydeligt flere end 500 af disse jordovne på stedet. Der er sandsynligt, at de også er fra bronzealderen og at de vidner om, at her har mange mennesker mødtes på en ’samlingsplads’, måske bl.a. i forbindelse med offerhandlingerne i Broddenbjerg Mose. Enkelte gravfund fra yngre bronzealder forstærker indtrykket af områdets rigdom og betydning.

Side 2